SIKKER BETALING  /  FRI FRAGT OVER 399,- /  AFHENTNING I VORES FORRETNING  /  HURTIG LEVERING  / NEM RETUR / RING 60194457 - Telefontid 10-15 / Nem og hurtig betaling med MobilePay MobilePay

FILA

{{product.Title}} {{product.Title}}
{{value}}

Fila

Fila behøver vist ikke den store introduktion, da de fleste før eller siden har stiftet bekendtskab med det populære sportsbrand. Det er typisk den modebevidste unge forbruger, som er vild med det ikoniske brand. I vores udvalg, finder du primært Fila til børn og damer.

Fila er et kvalitetsbrand, der går over 100 år tilbage. Det ses tydeligt i kvaliteten, der kun er vokset i takt med årene. På modefronten er brandet dog langt fra forældet. Tværtimod er de altid helt up-to-date på alle tidens trends. De leverer den ene fede kollektion efter den anden. I zjoos Hjørring er vi glade for at have et udvalg med fodtøj fra Fila, da brandet er en klassiker, der tilsmiler flere forbrugere.

Brandet har rødder i sportsindustrien, og derfor eftergiver deres tøj og sko også oftest et sporty look. Komforten, slidstyrken og bevægeligheden er også få af de faktorer, som Fila har overført fra sportens verden til modeindustrien. Det er simpelthen fantastisk, når komfort og kvalitet hænger sammen, hvilket netop er tilfældet med Fila. Selvom Fila gentagende gange skaber nye kollektioner med lækre styles, så holder vi os primært til deres fodtøj. Vi elsker sko, og vi elsker sko fra Fila, der passer til alle outfits. Det er lige før, at du både kan spille tennis i samme sneakers, som du efterfølgende kan tage på til byturen. Fila er dog ikke kun skabt for voksne, der skal have komfort og kvalitet. Brandet er også skabt til børn, som de prioriterer højt i deres designs. Det gør kun, at vi prioriterer Fila ekstra højt i vores udvalg af børnesko. Vi har gennem tiden modtaget nogle helt enestående sneakers og andet fodtøj til børn. 

Fra de italienske alper til Seoul i Sydkorea

For at sætte os ind i Filas historie skal vi helt tilbage til 1911. Det hele startede i en lille by - Biella - ved de norditalienske alper. Her igangsatte et par brødre deres simple og enkle produktion af undertøj, som var startskuddet til Fila. Brødrene har i dag legendestatus og kaldes blot: ‘The Fila Brother’. De to brødre var inspireret af naturen omkring dem. Alt fra alpernes linjer til Middelhavets bølger. Inspirationen brugte de visuelt til at forme kvalitetsundertøj. Stille og roligt blev de etableret som tøjleverandør i nærområdet og blev et synonym for høj kvalitet.

I 1923 ville brødrene gerne skalere forretningen og indgik et samarbejde med Maglificio Biellese. Det betød i særdeleshed, at Fila kunne eskalere deres brand til den store italienske modeindustri. I de efterfølgende år kom flere og flere investorer med ombord, og Fila fik mere og mere succes.

I 1930’erne og 1940’erne opnåede professionel sport sin hidtil højeste popularitet. Det skabte et hul i markedet for kvalitetstøj til sportsindustrien. Mange kender nok historien om Adidas og Puma. De to brands - og brødre - fik voldsom succes omkring de olympiske lege i 1936. Tiden bar præg af krigen, som så småt var på vej, men tiden bar præg af et større fokus på sport. Fila fik også et “mindre” gennembrud i denne tid, da de fusionerede med Fratelli Fila. Sammen kunne de levere kvalitetstøj til sportsindustrien. Brandet etablerede sig som et sportsbrand.

Vi hopper et par årtier frem til 1970’erne. Fila havde i mellemtiden valgt at satse stort på tennis som deres fanbase. Sporten var kendt for sin lidt strenge dresscode. I denne tidsperiode var det udelukkende hvid og skinnende påklædning, som sportsudøverne skulle bære. Fila skabte hertil deres ikoniske ‘White Line-Collection’. Kollektionen er grunden til, at Filas logo i dag - særligt deres F - indeholder de klassiske linjer. Selvom kollektionen var hvid, rummede den også farver, hvilket var meget atypisk i tiden. Det gjorde, at Fila kunne tilbyde en ny mode til tennisspillerne. Samtidig var tøjet bevægeligt, komfortabelt og luftigt, som jo efterhånden var Filas vartegn. I 1976 slog Fila deres navn fast for evig tid, da Björn Borg vandt Wimbledon iført Filas ‘White Line-Collection’. Björn Borg var Filas store og succesfulde satsning. Den glamourøse tennisstjerne var det perfekte miks af sport og mode, da Björn Borg om nogen var kendt for at skille sig ud fra mængden. Filas navn skrev sig ind i historiebøgerne, og i 1980’erne og 1990’erne fortsatte brandet med at udvikle sports- og modetøj på tværs af sportsgrene. Eksempelvis skabte de nogle helt fænomenale sneakers til basketball. Sidenhen har Fila bare fortsat “derudaf”, og de har især vundet popularitet i modeindustrien, hvor deres klassiske linjer stadig udgør store dele af deres styles.

I dag er selskabet sydkoreansk, men i byen Biella (den lille italienske by) er ‘The Fila Brothers’ stadig byens store stolthed. 

Brandet I zjoos Hjørring

Vi beklager, at historietimen blev en anelse lang, men vi mener alligevel, at den er god i forhold til at forstå Fila. Sportshistorien er jo netop grunden til, at Filas logo og kollektioner ser ud, som de gør. I zjoos Hjørring er vi vilde med deres styles og deres historie.

På vores webshop har vi primært et udvalg af deres sneakers, som indeholder alle de ikoniske detaljer. De populære Fila-sneakers med grove såler er blevet et hit. Det skyldes ikke mindst, at de er perfekte til mange outfits. Find alle vores dame-sneakers her. Vi har også et større sneakers-udvalg til børnene, hvor du også kan finde Fila. Sidst, men ikke mindst, så kan mændene også finde mange forskellige sneakers på denne side.

Noget du mangler at vide?

I zjoos Hjørring er sko og fødder vores store passion. Derfor ved vi også det meste om pasformer, størrelser og skobrands. Vi kan hjælpe dig med at finde det perfekte fodtøj til dit behov. Det gælder, hvad enten du skal til fest eller spille tennis. Hvis du vil vide mere om os i zjoos Hjørring, kan du finde meget mere information på vores om-os-side.

Vi håber, at du finder et par Fila-sneakers eller andet fodtøj, som du ønsker.    
 

Nyhedsbrev