DR. MARTENS


Dr. Martens designer ikoniske sko, som er indbegrebet af stil, og deres sko og støvler er til dem, der gerne vil udtrykke sig gennem deres egen unikke stil. Dr. Martens er i dag kendt for at tilbyde enkle og stilfulde designs, som er praktiske og holdbare, og som kan inkorporeres i ethvert look. Derudover designer de både sko til kvinder, mænd og børn.
Med detaljer som den genkendelige gule syning kan et par sko fra dette brand tilføre dit look noget helt specielt. Selvom brandet har denne status i dag, har det ikke altid været sådan; Dr. Martens har en helt særlig historie.
Dr. Martens har en lang historie bag sig
Historien om Dr. Martens begyndte helt tilbage i 1901, hvor familien Griggs i Northamptonshire i England designede en støvle. Deres støvler blev oprindeligt brugt som arbejdsfodtøj, og mange forskellige brancher gjorde brug af dem - og støvlerne fik et særdeles godt ry. De var nemlig solide og slidstærke og kunne holde til al slags arbejde.
Omkring 1960 fik den tredje generation af Griggs-familien øjnene op for en ny type af sål, som den tyske soldat Dr. Klaus Märtens havde opfundet. Tyskeren kaldte sålen for en ‘air-cushioned’ sål, og den var mere behagelig at have på end de typiske lædersåler, man brugte på den tid. Familien lavede en aftale om at inkorporere sålen i deres støvler, og deres nye ‘eight-holed 1460 Dr. Martens boot’ blev således meget mere komfortabel end de tidligere støvler. Derudover blev der også lavet et par ændringer i designet; det var her, den genkendelige gule syning kom til.
I løbet af 1960’erne begyndte flere mennesker at have støvlerne på - og det var ikke kun arbejdere. Også unge mennesker begyndte at bruge støvlerne, og de havde dem på som et symbol for deres arbejderklasse-stolthed. Støvlerne blev især populære, efter at Pete Townshend, medlem af bandet The Who, begyndte at have dem på. Støvlen gik således fra at være en arbejdsstøvle til at være et modesymbol. Gennem 1970’erne tog flere og flere unge mennesker støvlen til sig, og den blev en del af mange forskellige subkulturers udtryk - det var alt fra punkere til goths, der havde dem som en del af deres stil. Støvlerne blev altså en essentiel del af britisk ungdomskultur, og de blev især kædet sammen med musikscenen.
Senere i historien, omkring 1980’erne, begyndte unge kvinder også at købe støvlerne. De ville også have del i trenden. De unge kvinder inkorporerede dog støvlerne i deres stil på en helt ny måde - de begyndte at male blomster og mønstre på dem. Derudover begyndte internationale musikere, som turnerede i England, også at have støvlerne på, og derved blev de mere og mere kendte i resten af verden. Støvlerne havde stor succes indtil deres 40-årsdag, hvor salget af dem gik meget tilbage. De blev dog populære igen, da forskellige designere begyndte at nyfortolke de klassiske Dr. Martens omkring år 2003.
I dag designer Dr. Martens både sko og støvler i mange forskellige designs; du finder fodtøj i alverdens farver, med fine detaljer og i forskellige materialer, som alt sammen er med til at gøre skoene komfortable og helt unikke. Det, at støvlerne har været anvendt af så mange forskellige typer af mennesker og i så mange forskellige sammenhænge gennem tiden, siger noget om, at de kan tilføre noget klassisk og cool til ethvert look. Alle kan således finde et par sko eller støvler fra dette brand, som kan blive en del af deres stil.
Stort udvalg af sko og støvler fra Dr. Martens
I vores butikker og på vores webshop finder du et stort udvalg af sko og støvler fra Dr. Martens til både damer, herrer og børn. Blandt vores udvalg finder du selvfølgelig den helt klassiske sorte støvle med den gule syning, men vi har også mange andre flotte styles i forskellige farver, med forskellig finish og med særlige detaljer. Gå endelig på opdagelse i vores sortiment - vi håber, du finder noget, du synes om.
Blandt udvalget af damesko fra dette brand finder du som sagt både den helt klassiske støvle, men også mange andre styles. Vælg eksempelvis et par støvler i brun eller grøn, hvis du har brug for en sko, som kan pifte dit outfit lidt ekstra op. Du kan også finde dig et par langskaftede støvler, så du er helt sikker på at kunne holde varmen i de kolde måneder. Støvlerne med foer kan også holde dine fødder varme, samtidig med at det er en ekstra lækker detalje, som ser rigtig fin ud. Vil du nyde det fede design hele året rundt, kan du også vælge et par sko fra Dr. Martens - så kan du skabe et klassisk og stilfuldt udtryk om sommeren også.
På herresiden finder du også både sko og støvler. Fælles for begge typer er, at de tilfører noget helt unikt og cool til et outfit. Styles fra Dr. Martens passer til ethvert look, og du kan således både have en afslappet og en mere fin stil med deres fodtøj.
Du kan også få det lækre design i børnesko. De små kan derved få støvler, som ligner dem, deres forældre har på, og især de lidt større børn vil synes, at det er rigtig sejt. Sko og støvler fra Dr. Martens er solide og slidstærke, og kan således holde til lidt af hvert - også til en hel dag med leg. Derudover kommer de fleste af børneskoene med en ekstra praktisk detalje. Mange af støvlerne har en lynlås på siden, som gør dem nemme for børnene at tage på.
Sko og støvler fra Dr. Martens kan bruges hele året rundt, da støvlerne både fås med og uden foer. Mangler du noget ekstra til dit look, kan du tage et kig på nogle af vores accessories. Her finder du alt fra smykker og hår-accessories til huer og handsker, og du kan således få alt, hvad man skal bruge til et fuldendt look.
Har du nogle spørgsmål?
Har du nogle spørgsmål til Dr. Martens eller til noget andet? Så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om - vi kan svare på spørgsmål om alt fra farver og pasformer til materialer og pleje.
Faldt skoene fra Dr. Martens ikke i din smag, har vi helt sikkert et andet brand, der er mere dig. Vores udvalg indeholder brands som Paul Green, Rieker og Vagabond, og måske har nogle af de brands lige netop det, du søger.